Fodtennis er en sport der kan dyrkes af alle uanset alder, køn eller størrelse. Kendskabet til fodtennis er ikke så stort i Danmark, men er meget udbredt i Tjekkiet, Slovakiet samt størstedelen af resten af østeuropa, hvor der spilles fodtennis over alt – i skolerne, på stranden om sommeren, til familiesammenkomster, og ikke mindst i fodtennisklubber. På eliteniveauet tiltrækkes rigtig mange tilskuere til sportshallerne for at overvære kampene.

I Danmark er der ingen lang tradition for at dyrke fodtennis på trods af, at mange større fodboldklubber bruger fodtennis som en del af træningen. Dog er vi i Danmark godt på vej, da der i 2008 for første gang deltog et dansk landshold ved en international slutrunde, nemlig verdensmesterskaberne for kvinder i Prerov, Tjekkiet. Det blev en stor succes, og allerede få måneder efter hjemkomsten blev det besluttet at danne Københavns Fodtennis- og Idrætsforening, for at skabe bedre rammer for udviklingen af fodtennis i Danmark – både på bredde- og eliteniveau.

Klik her for at læse de officielle fodtennis regler!

© KFIF (Københavns Fodtennis- og Idrætsforening) - fodtennis.dk - friberg90@gmail.com - Created and hosted by Zehntech.dk